Stillingsopslag

 Pædagog søges 32,5 timer om ugen til et års vikariat til LAVUKS Fritids

– og Ungdomsklub med start.1.1.2025 og udløb d. 31.12. 2025.

 

Fritids– og Ungdomsklubben LAVUK er en selvejende institution, der befinder sig på ydre Østerbro i København. Klubben er et tilbud til børn og unge i alderen 13-26 år med varig nedsat fysiske og psykiske funktionsevner, som gennem livet har brug for særlig pædagogisk støtte og vejledning. Huset består af 4 teams og har omkring 130 indmeldte unge mennesker.

 

Vores linje, MUTECO er et team bestående af 6 pædagoger og har en medlemsgruppe på omkring 40 medlemmer. Vi har fokus på at skabe en overskuelig og gennemsigtig hverdag for vores unge mennesker, bygget op omkring aktiviteter og fællesskab. Vores kerneopgave er at skabe et indholdsrigt og meningsfuldt ungdoms- og fritidsliv for de unge, samt at facilitere et miljø, hvori de kan styrke deres sociale kompetencer. Derudover arbejder vi med at fremme deres selvstændighed, ansvarsfølelse, samt at ruste de unge til at kunne begå sig mere egenhændigt i livet fremadrettet.

 

Vi søger en uddannet pædagog, der har interesse for vores målgruppe og kan gå til opgaven med engagement og oprigtighed. Du er tryg i relations arbejde og har mod på at tage initiativ i aktiviteter, der interesserer de unge. Du kan arbejde selvstændigt i forhold til skriftlighed og være tillids- og tryghedsskabende i kontakten med forældre. Ydermere forventes det, at du kan indgå i personlige plejeopgaver ifm. de unges støttebehov.  

 

Vi kan tilbyde dig et meget engageret og dynamisk hus, fyldt med dygtige kollegaer, der går til opgaverne med stor ildhu og faglighed. Du får mulighed for at arbejde med en masse skønne unge mennesker, for hvem Lavuk er en vigtig del af livet, og hvor din person og faglighed spiller en stor rolle. Du får indflydelse på udviklingen af aktiviteter og struktur, hvorfor vi også ser, at det kunne være interessant, hvis du i din ansøgning kunne præsentere et område eller hobby du brænder for, som vi i fællesskab kan implementere i en ny eller allerede eksisterende aktivitet. Det kan være alt fra cykel reparationer til rollespils figurmaling.

Stillingsbetegnelse:

  • Daglig arbejdstid man - til fredag i tidsrummet kl. 12-17 med en fast aften til kl. 22.00, samt hver anden fredag aften til kl. 22.00. 

·       I skoleferier omlægges arbejdstiden til tidsrummet mellem kl.08.00-22.00

·       Løn efter BUPL´s overenskomst & kvalifikationer.

·       For stillingen gælder en gensidig 3.måneders prøvetid.

 

Ansøgningsfrist er 12.nov. kl.12.00. til souschef Jesper Rosberg på Jesper@lavuk.dk

Samtaler gennemføres tirsdag d.19.nov i tidsrummet kl.09.00 – 14.00

Svar gives senest fredag d.22.november

Du kan læse meget mere om vores arbejde på vores hjemmeside. Lavuk.dk 

Next
Next

Naturguide