Voksenklubben
Ved kørselsændringer, sendes mail til enten Gitte (gd@lavuk.dk) eller Peter (peter@lavuk.dk)
Voksenklubben kort fortalt
LAVUK Voksenklubben er et fritidstilbud under §104 for voksne på 25 år og op efter med varigt nedsat funktionsniveau og bosiddende i København og omegnskommuner. Voksenklubben holder til på Østerbro, og tilbyder et sjovt, meningsfyldt og indholdsrigt fritidsliv, og vi arbejder aktivt med at udvikle, vedligeholde og styrke medlemmernes sociale kompetencer og højne deres livskvalitet.
I Voksenklubben vægter vi at medlemmerne kan udfolde deres personlige, kreative, kunstneriske og kropslige evner, og vi bestræber os på at give medlemmerne samme valgmuligheder som mennesker uden funktionsnedsættelser har. Det er medlemmernes interesser, der er i højsædet i Voksenklubben. Det er en central værdi for os, at der er plads til alle, og vi tror på, at vi - qua de mennesker vi er - hver især har noget positivt og unikt at bibringe hinanden og fællesskabet.
Særarrangementer, ferierejser og ture ud af huset til fx fodboldkampe og koncerter udgør også en vigtig del af aktiviteterne i klubben, og vi prioriterer at fejre og festliggøre højtider og arrangementer i løbet af året, ved at gøre noget særligt ud af disse begivenheder. Vi ønsker at give medlemmerne muligheden for, at være aktive brugere af de kultur- og fritidstilbud der eksisterer hos os og i samfundet generelt, og på den måde støtte medlemmerne i at være aktivt involveret i samfundslivet.
Kontakt
Voksenklubben Lavuk
Klædemålet 9
2100 København Ø
TLF: 26 30 77 16
Afdelingsledere
Peter Sannemann
peter@lavuk.dk
Kasper Togeby
kasper@lavuk.dk
PUBLIKATIONER
– LÆS MERE OM LAVUK –
LAVUK GENNEM 60 ÅR
I 2023 er det blevet tid til at fejre 60 år med navnet LAVUK, og det gør vi med denne jubilæumsudgivelse – en samtalebog fortalt af dem, der har, og har haft, deres gang i organisationen. En udgivelse der berører fortid, nutid og fremtid for en organisation,hvor mennesker dengang som nu mødes i meningsfulde fælleskaber på tværs af vilkår og forskelligheder. God læselyst